Derfor er Maldiverne børnevenligt

Familierejse til Maldiverne.jpg

Maldiverne med børn

Kan man rejse til Maldiverne med børn? Det korte svar er ja! Maldiverne hilser hvert år børnefamilier fra hele verden velkommen. Af naturlige grunde er det en favorit for mange familier. Vandet er roligt, aktiviteterne er mange både på land og i vand, og havet alene i sig selv står for en hel del af oplevelserne. Atoll-nationen er en tidslomme, hvor der både er plads til at lære og lege, tid til at være sammen som familie, ro til at nyde hinandens selskab og udfordre sig selv. Vi har efterhånden hørt fra rigtig mange af vores kunder, at Maldiverne med børn er en uvurderlig rejse og skaber minder resten af livet. Liggestolene under de høje palmer, jeres villa, snorkelmasken, svømmefødderne og badevingerne venter på jer.

På den rette ø og det rette hotel er Maldiverne en magisk destination for familier med børn i alle aldre. Selvom man kan fristes til at tro, at øparadiset er forbeholdt par og bryllupsrejsende, så kan du faktisk godt kigge mod Det Indiske Ocean, når du skal i gang med at planlægge sommerferien eller vinterferien for hele familien.

At rejse til Maldiverne med børn er fantastisk, men der kan også være mange spørgsmål, som trænger sig på i forbindelse med planlægningen. Er det overhovedet en destination for børn? Hvilket hotel er bedst til små og store børn, og hvad koster en familierejse til Maldiverne? Hvor lang er rejsetiden, og hvilke aktivitetsmuligheder er der? I dette blogindlæg vil vi forsøge at besvare de hyppigst stillede spørgsmål i forbindelse med en rejse til Maldiverne med børn.

Maldiverne er for alle aldre

Hvert år sender vi flere hundrede børnefamilier afsted mod de smukke øer i Det Indiske Ocean - og vi har endnu ikke fået nogen hjem, der ikke mener at Maldiverne er for børn, selvom flere forældre gik med bekymringen inden afrejse. Tværtimod vender børnefamilierne hjem med det ene problem, at børnerne vil afsted igen ;-)

Mange, som endnu ikke har besøgt Maldiverne, forestiller sig, at der ikke er andet at lave på en lille ø end at slappe af. Bekymringen for ikke selv at kan få tiden til at gå eller underholde børnene er en sætning vi ofte har hørt, men sagen er den, at mange vender retur og er overrasket over, hvor mange muligheder, der egentlig er for både voksne og børn.

Maldiverne er rigtigt nok en luksuriøs afslapningsdestination, men når det er sagt, så byder de små øer også på meget andet end liggestole og cocktails. Flere resorts har en Kids Club, hvor der er leg, læring og aktiviteter hver dag. Vi kan arrangere rejsen, så I kan øhoppe mellem flere forskellige øer og opleve både resorts og lokale øer. I kan eksempelvis tage på fisketure, snorkle, dykke, genplante koraller, nyde et sunset cruise, dolphin cruise, en picnic-tur til en øde sandbanke, biograf under stjernerne, madlavningskursus, dyrke yoga og pilates, gå i fitnesscenter eller prøve adskillige vandsportsaktiviteter. Mulighederne ér mange, og flere af dem kan I læse om her.

10 facts om, hvorfor Maldiverne er god til børn

Hvorvidt Maldiverne egner sig til børn, er et spørgsmål, vi ofte bliver stillet. Til stor overraskelse for mange er børnefamilier et stort marked på Maldiverne, men hvis du stadig ikke er helt overbevist, så lad os give 10 (gode) grunde til, hvorfor vi mener, at Maldiverne er et oplagt rejsemål for familier med børn - og som er årsag til, at mange børnefamilier vender tilbage år efter år:

  1. Tidsforskellen er kun 4 timer om sommeren og 3 timer om vinteren.

  2. Vandet er roligt, badevenligt og 27 grader varmt året rundt

  3. Hotellerne er gode og dygtige til at tage højde for børn

  4. De bedste/hurtigste rejsetider er 12-13 timer inklusiv et stop hver vej

  5. Ubegrænset leg, sjov og læring - både på land og under vand

  6. Adgang til snorkling fra stranden på visse øer

  7. Der findes ingen farlige dyr på Maldiverne

  8. Lav kriminalitetsrate - høj sikkerhed

  9. Kids Clubs med leg, læring og aktivitetsmuligheder

  10. Ingen biltrafik - cykler eller gåben er det primære transportmiddel

Hvor skal vi bo?

Maldiverne består af knap 1200 øer, og ud fra billederne ligner de hinanden. Vi har selv besøgt mere end 60 forskellige øer og kan af erfaring sige, at de ikke er ens. Nogle er især gode til familier med børn, andre øer tillader slet ikke børn. Mange hoteller har all-inclusive, andre slet ikke. Sådan kan de hver især noget forskelligt. Hvad der er bedst til familier, og hvor skal man bo er et spørgsmål, der går igen og igen, når vi er i dialog med vores kunder, og hvor svaret i virkeligheden afhænger af individuelle ønsker og forventninger til rejsen. Vil I bo på et resort eller en lokal ø (læs om forskellen her)? Vil I have begge oplevelser på samme rejse, eller vil I blot være på samme hotel under hele opholder?

Med mere end 260 rejsedage i landet ved vi præcis, hvor I skal hen, hvis I rejser med to, tre eller fire børn, hvilket sted, der tillader et ekstra barn på værelset, så I kan bo i samme villa og dermed undgå to villaer og hvilke hoteller, der tillader børn op til 16 år og ikke kun til 12 år.


Øhop eller fast base? Valget er jeres!

I kan rejse til Maldiverne og blot være et sted under jeres ophold, men det er også muligt at besøge flere øer på samme rejse. Det kan enten være lokale øer og resorts eller kombination af de to.

Er I på udkig efter en kombination af smukke sandstrande, afslapning, aktiviteter og kulturelle oplevelser, så kan et øhop, hvor I besøger en eller to lokale øer, være oplagt. De lokale øer er en mere prisvenlig måde at opleve Maldiverne på, som udover bountystrande og afslapning også giver mulighed for at møde lokalbefolkningen og opleve, hvordan de bor og lever Et øhop på lokale øer kan med fordel kombineres med nogle dage på et luksusresort.

Det kan også være, at I hellere vil være samme sted i en stor familie-bungalow ved stranden under hele ferien? Måske skal I have all inclusive, så I slipper for alle bekymringer og i stedet blot kan nyde de nemme og gode madoplevelser?

Fordi øerne og hotellerne er meget forskellige, og fordi vi af erfaring ved, at børnefamilier lægger vægt på noget forskelligt, er det svært at udpege ét sted, som det bedste til børnefamilier. Derfor har vi altid har en telefonisk dialog med vores kunder, inden vi sammensætter den endelige rejse. Når I har fortalt os om jeres forventninger til rejsen, så kan vi finde de øer og hoteller, der matcher jeres ønsker bedst.


Unikke familiedeals

Maldiverne var vores første rejsemål, og med mere end 260 rejsedage i landet tør vi godt kalde os selv for eksperter i at arrangere rejser dertil. Med masser af erfaring, et stort kendskab og et netværk kan vi tilbyde unikke deals og oplevelser til fordelagtige priser. En stor del af vores Maldiverne-kunder er børnefamilier, og derfor har vi stor fokus på at kunne tilbyde attraktive vilkår for familier.

På visse resorts har vi aftaler om, at der kan arrangeres ekstraopredninger på værelser, hvor det normalt ikke er tilladt. Ofte kan vi inkludere udflugter eller opgradere til halvpension uden beregning. Vi har også indgået aftaler med udvalgte hoteller om, at to børn under 12 år bor og spiser gratis under hele opholdet.

Drømmer I om at prøve både en strandbungalow og en hytte på vandet, har vi særaftaler om “split-stays” til vores kunder, således at I først bor i en bungalow på stranden og herefter i en water villa. Vores familiedeals og fleksible løsninger gør, at vi kan sammensætte jeres familieeventyr til Maldiverne helt efter jeres ønsker. En kombination (og forbrugerbeskyttelse) som bookingplatformene og internettet ikke kan tilbyde.


Hvad koster en rejse til Maldiverne?

En rejse til Maldiverne finders i alle prisklasser. Der er naturligvis en nedre grænse, men der findes ingen øvre grænse for, hvad en rejse til Maldiverne kan koste. Prisen kommer helt an på, hvad I som familie er på udkig efter. Kort fortalt er en privat ø/resortø en dyrere løsning end en lokal ø. Øerne tilbyder noget forskelligt, og prisen afhænger også deraf. Nogle øer har kun bungalows på stranden, andre har kun water villaer. Nogle steder tilbyder all-inclusive, andre kun morgenmad. Og når I er afsted som familie, er det ikke ligegyldigt, om mad og drikkevarer er inkluderet i prisen hjemmefra, da det ellers godt kan blive en bekostelig affære. Derfor er det vigtigt at kigge på den samlede pakke - hvad er med, og hvad skal tilkøbes.

Vi rådgiver og finder sammen den løsning, der passer til jer. En pakkerejse hos os kan skræddersyes fuldstændig, som I ønsker. I kan altså vælge til og fra, som I vil. Aktiviteter, all-inclusive, halv- eller helpension på rejsen? I vælger selv, ligesom I også kan vælge at ø-hoppe og dermed besøge flere forskellige øer på samme rejse.

Da prisen afhænger af flere faktorer herunder ø/hotel, afrejsetidspunkt, antal af rejsende, antal overnatninger, om der er børn med og hvor gamle børnene er, kan det være svært at give et nøjagtigt prisestimat. Med lad os alligevel give et par eksempler:

Familierejse til en resortø - to voksne og to børn under 12 år (oktober)

  • Inkluderet; fly t/r, al transfer, 10 overnatninger i garden villa og all-inclusive

  • Prisestimat: 80.000 kr.

Familierejse til lokal ø og resort - to voksne og to børn under 12 år (juli)

  • Inkluderet; fly t/r, al transfer, 6 overnatninger på lokal ø (halvpension + en udflugt), 6 overnatninger på resort (garden villa, all-inclusive + to udflugter).

  • Prisestimat: 70.000 kr.


    Overlad det besværlige til os

Maldiverne består af 1190 øer, som er et miks af private resortøer, lokale øer og ubeboede øer. Nogle kan nås med speedbåd, mens andre kræver en indenrigsflyvning eller en tur med vandfly. På grund af de mange øer er transfer og logistik på Maldiverne et større puslespil, men det slipper du for at tænke på, når du rejser med os. Vi har gjort det mange gange, og vi glæder os til at gøre det igen. Som rejsebureau står vi nemlig for alt lige fra flybilletter, hotelbookinger samt al lokal transfer. Det sparer jer for en masse tid og giver jer en tryghed, at vi tager os af alt det praktiske. I stedet kan I slappe af og nyde rejsen uden bekymringer.


Ekspertrådgivning og pakkerejsegaranti på din rejse

Vi tror på, at den bedste rejse planlægges i samarbejde med eksperter. For os handler det om at lytte til jeres ønsker og finde det, der passer bedst til jer som familie. Vi ved af erfaring, at det dyreste ikke altid er det bedste, og at nogle øer og hoteller egner sig bedre til børnefamilier end andre. Vi deler ud af vores viden, og samtidig får I sikkerhed på rejsen, fordi I har booket en pakkerejse hos os. Vi er med hele vejen.

Kontakt os her og lad os tale om mulighederne.

Vi glæder os til at arrangere den ultimative rejse for jer som familie!