Rejsehilsen: Oman gav os minder for livet

The View, Oman

The View, Oman

Det perfekte oplevelsesgetaway

Luksusferie omringet af storslåede bjergkæder, uendelige dyner af sand, autentisk kultur og varm gæstfrihed.

Oman er et kulturrigt og autentisk land, hvor vi i trygge rammer kunne udforske den spændende arabiske kultur og det betagende mellemøstlige sceneri - i kombination med afslapning og solbadning på første klasse. Vores kendskab til Oman var minimal, inden vi bookede vores første rejse igennem Rejselyst - og det har vist sig at være den mest fantastiske og øjenåbnende feriebeslutning, som vi helt sikkert vil gentage. Vi oplevede en enorm gæstfrihed og åbenhed på hele vores rejse gennem Oman - og vi følte os derfor meget velkomne og i trygge rammer, uanset hvor vi befandt os. Vi har været meget tilfredse og positive over den rejseplan, som Rejselyst udformede til os. Kort fortalt har vores første møde med Oman budt på en god variation af kulturelle og naturrelaterede aktiviteter og omgivelser, samt afslapning og sol, men ikke mindst et autentisk arabisk eventyr.

Storslået luksus i Muscat

Vores rejse startede i Muscat med indtjekning på det eminente hotel Fraser Suites Muscat, hvor der var direkte udkig til den flotte nabo-moské Muhammad al-Amin. Det var den perfekte start på vores ferie med mulighed for sol og badning på hotellets rooftop pool samt udsigt til Muscat og havet i baggrunden. Hotellets beliggenhed og indretning var en perfekt introduktion til den kultur vi skulle til at gå på opdagelse i. Aftnerne brugte vi på at udforske hovedstaden, Muscat - og særligt området omkring Mutrah med det lokale fiskemarked, strandpromenaden og labyrinten med små lokaler butikker og lokaler markeder var fantastiske at udforske og fare vild i. Vi holdte nytårsaften på en restaurant, anbefalet af Rejselyst, der bød på en eventyrlig arabisk madoplevelse, oplyst af hundredvis af smukke lamper, omgivet af træer og springvand under stjernehimlen.

På roadtrip i Oman med firehjulstræk

Efter et par dage i Muscat med ren afslapning, solbadning samt udforskning, påbegyndte vi vores roadtrip gennem Oman. På turen fik vi virkelig oplevet Omans alsidighed med farverige bjergkæder, krystalklare bjergkilder - og Safari-oplevelser helt tæt fra bilruden. Omans flotte landskab - og muligheden for at køre offroad gennem bjerglandskabet - er helt klart en seværdighed og autentisk oplevelse i sig selv.

Sceneriet er storslået og bjergarterne vekslende gennem hele Oman, og det eksotiske dyreliv i ørken naturen lige ved vejkanten gjorde vores roadtrip til en endnu mere unik oplevelse. På vores tur så vi bl.a. en lang række fritgående dromedarer og vilde bjerggeder, der til tider kom lidt for tæt på vejen og stoppede trafikken - og enkelte arabiske gazeller ved Ras Alshajer naturområdet. Oman har derudover en lang række små og utrolig flotte bjergkilder og fredfyldte laguner ved kysten, hvor vi blev kølet af efter et par timer på landevejen. En eventyrlig "Aladdin-oase oplevelse”.

På vores tur gennem Oman besøgte vi også en række mindre landsbyer og lokalområder, der bød på mange autentiske og kulturelle oplevelser. Den hyggelige og rolige kystby Sur var et interessant stop på vores rejse, hvor særligt den traditionelle arkitektur ved det flotte fyrtårn Al Ayjah og omgivelserne i den gamle bydel gjorde stort indtryk på os. Derudover gav den gamle bydel i Al Hamra et fantastisk indblik i den ældre arabiske verden med 400 år gamle velbevarede "mudbrick" huse og ruiner.

På vores tur gennem Oman besøgte vi også en række mindre landsbyer og lokalområder, der bød på mange autentiske og kulturelle oplevelser. Den hyggelige og rolige kystby Sur var et perfekt stop på vores rejse, hvor særligt den traditionelle arkitektur ved det flotte fyrtårn Al Ayjah og omgivelserne i den gamle bydel gjorde stort indtryk på os. Derudover gav den gamle bydel i Al Hamra et fantastisk indblik i den ældre arabiske verden med 400 år gamle velbevarede "mudbrick" huse og ruiner.

Wadi i Oman

Wadi i Oman

Arabiens nat i den uendelige Wahiba Sands-ørken

På vores tur fik vi et stort rejseønske opfyldt med en helt speciel ørken-oplevelse, da vi tjekkede ind på Arabien Oryx Camp og oplevede en nat i den arabiske ørken under en stjerneklar nattehimmel. Selve campen ligger godt 11 km inde i ørkenen, hvor det kun er muligt at komme frem med firehjulstræk igennem offroad terræn. Fra campen kunne vi se sand og ørkenbakker så langt øjet rakte – og vi var i sandhed ude, hvor ørkenkragerne vender. Vi havde vores egen miniversion af et arabiske ørkenpalads, hvor vi kunne søge skygge og køle af. Det var hele turen i ørkenen værd og en mindeværdig oplevelse at nyde både solned-og opgangen på de rødglødende dyner af sand og den storslåede stilhed. Det var helt specielt. Derudover var vi på en utrolig sjov og nervepirrende "Dunebashing"-tur med en erfaren ørkenkendt chauffør, som kørte offroad i de store dyner af sand på en måde, der aldrig ville være forsvarligt at kaste os ud i selv.

Storslået udsigt fra sengekanten

På vores næste destination blev den uendelige ørken skiftet ud med den mest fantastiske bjergudsigt fra The View Oman, som er et boutique style hotel placeret 1.400 meter over havets overflade. Her kunne vi fra sengekanten og vores egen terrasse nyde synet af et storslået landskab med dybe kløfter og skarpe bjergtapper, der ændrer udseende, som dagens lys flytter sig.

IMG_8237-1.jpg

Rolige sandstrande og perfekt vejr til solbadning

Efter vores roadtrip sluttede vi vores rejse af med et par dages afslapning ved Crowne Plaza Muscat. Privat badestrand, stort og flot pool-område og fantastisk mad var den helt perfekte afslutning på vores "jomfru"-rejse til Oman. Herfra kunne vi bearbejde og mindes de oplevelser, vi havde fået de sidste 10 dage, mens vi nød den varme sol og blev klar til hjemrejsen i ro og mag.

IMG_8406-1.jpg

De bedste rejsehilsner fra Sara og Peter

Læs mere om vores rejser til Oman her