Maldiverne - Hvad kan jeg lave?

Vandsportsaktiviteter på Maldiverne

Vandsportsaktiviteter på Maldiverne

Maldiverne - hvad kan du?

Maldiverne er kendt for sine paradisagtige øer med de smukkeste strande, 30 grader året rundt og ikke mindst nogle af verdens hotteste hoteller.

Mange forbinder Maldiverne med en afslapningsdestination, og det er vi på mange måder helt enige i. Landet består af bittesmå øer, og det højeste punkt er to meter over havets overflade, så det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det i høj grad handler om sol, strand, sand og vand. Det er ganske enkelt den ultimative destination, hvis du skal helt ned i gear, men udover at være et af verdens bedste steder at slappe af, så findes der (bogstaveligt talt) et hav af oplevelser. Maldiverne kan altså langt mere end bare at se smuk ud.

Uanset om din rejse går til en lokal ø eller et resort er mulighederne mange – både for store og små. Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om forskellen på lokale øer og resorts. Det kan du læse her. Nedenfor giver vi 14 tips til, hvad du kan lave på Maldiverne.

Sunset cruise

En time før solnedgang hopper du ombord i båden og sæt dig godt tilrette. Et sunset cruise er en super skøn oplevelse. Der er noget fascinerende (vi vil næsten sige magisk) ved at være ombord på en båd, kun omgivet af hav og sejle i lavt tempo henover bølgerne, mens du lytter til lyden af havet og ser himlen i orange eller lyserøde farver, inden solen forsvinder i horisonten i Det Indiske Ocean.

Sunset cruise på Maldiverne

Sunset cruise på Maldiverne

Night fishing

Du sejler ud på havet på samme tidspunkt som sunset cruise - altså cirka en time før solnedgang. Denne oplevelse er for hele familien. Alle kan være med, og du behøver ikke at have erfaring med fiskeri for at kunne deltage. Mens solen reflekterer i vandet, inden den går ned, smider du din snøre i havet. Lad den falde til bunden og træk så et par meter op. Lige dér er der nemlig størst sandsynlighed for at få bid. Du kan være heldig at fange alt fra redsnappers og baracudaer til fisk, som selv de lokaler ikke kender navnet på. Skulle du være uheldig ikke at fange noget, så har du stadig haft en flot sejltur i solnedgangens skær. Er der fangst, så glæd dig til BBQ-night. Hotelpersonalet hjælper med at tilberede fiskene på grillen. Og hvad smager bedre end frisk fisk? Det gør frisk fisk, som du selv har fanget. Værsgo - så er der er serveret :-)

 Madlavningskursus

Er du glad for friskfanget fisk, så er maldivisk mad med garanti lige noget dig. Fisk er i stor stil på menuen, og det smager smadder godt. Den traditionelle maldiviske morgenmad, Mashuni, er en af vores personlige favoritter. Med friske råvarer og få ingredienser er morgenmaden klar. En specialitet, der er svær ikke at forelske sig i. Smag - og lær selv at lave det!

Snorkling og dykning

Marinelivet på Maldiverne er et af de bedste i verden. Uanset om du tager snorklemasken eller hele dykkeruniformen på, kan du se liv under overfladen. Her har du mulighed for at se farverige fiske, manta rays, sting rays, havskildpadder, blæksprutter, hajer – og meget mere. Vi kunne blive ved, men der er et ordsprog, der siger: don’t listen to what they say - go see!

Snorkling langs husrevet på Kandolhu, Maldiverne

Snorkling langs husrevet på Kandolhu, Maldiverne

Snorkling med manta rays

Snorkling med manta rays

Der er dog steder, der er bedre end andre. Hvor fiskene er flere og korallerne igen har fået farve. I 1999 og igen i 2016 blev havet på Maldiverne og andre steder i verden så varmt i en periode, at det desværre afblegede korallerne. Hotellerne gør en stor indsats for at genskabe korallivet, og heldigvis er korallerne flere steder på vej tilbage. På flere hoteller (resorts) inviteres gæsterne til et lille oplæg hos marinebiologen, som fortæller om økosystemet og om korallernes oprindelse. Som gæst kan du også få lov til at deltage i genplantning af koraller.

  Udforsk øerne på egen hånd

Alle øer på Maldiverne er forskellige! På billederne kan de se ens ud, men øernes størrelse, villaerne, strandene, stemningen mv. er vidt forskelligt fra hinanden. Ingen øer eller hoteller er ens. Er du til moderne design eller mere til naturmaterialer? Skal du bo på et resort, er der nok at gå på opdagelse i. Udforsk øens junglelignende landskaber på cykel, og du vil finde ud af meget om den ø, som du er på. Det samme gælder de lokale øer. Her er mulighed for at besøge skolerne, kigge på moskeerne og hænge ud ved havnekajen, hvor lokalbefolkningens dagligdag udspiller sig i et langsomt - nærmest søvnigt - tempo. At udforske øerne er i sig selv en beskæftigelse, som du kan få mange timer til at gå med. Du kan tage det i dit helt eget tempo, og børnene kan nemt være med.

Gåtur langs stranden på Soneva Fushi. Det tager cirka en time at gå hele vejen rundt om øen.

Gåtur langs stranden på Soneva Fushi. Det tager cirka en time at gå hele vejen rundt om øen.

 Udflugt til sandbanke

Øde-ø-fornemmelsen? Den får du naturligvis på Maldiverne. Men én ting er øerne i sig selv, noget andet er de helt øde sandbanker, som findes i de fleste atoller. På en rejse til Maldiverne må du ikke snyde dig selv for et besøg på en sandbanke. Man kan bogstaveligt talt sige, at der ikke er noget at komme efter. Og det er lige præcis dét, der gør oplevelsen ganske særlig. Du står på en lille bunke sand, som er omgivet af det klareste blå vand. Uanset hvor du kigger hen, vil du være fristet til at hoppe i. Udflugter til sandbanker arrangereres på forskellige måder. Nogle gange er det ‘kun’ et besøg, hvor du kan bade og snorkle. Andre gange arrangerer hotellet også frokost/picnic eller sunset cocktails. At sejle ud på en sandbanke sidst på eftermiddagen og nyde en kølig cocktail og lidt tapas, mens solnedgangen maler himlen i smukke farver, er en unik oplevelse!

Øde sandbanke på Maldiverne

Øde sandbanke på Maldiverne

Picnic på øde sandbanke

Picnic på øde sandbanke

Surfing

Selvom Maldiverne er kendt for sine blå laguner med helt blåt og roligt vand, så findes der også gode spots til surfing. Er du rutineret på bølgerne, er der mulighed for at finde steder, hvor du kan surfe dagen lang. Er du derimod nybegynder, kan du få kyndig og professionel hjælp fra resortet, du bor på. Også her kan børn være med. Der ligger flere gode spots i North Malle Atoll, som er lettilgængelige fra bl.a. Gili Lankanfushi.

Vandsportsaktiviteter

På Maldiverne findes et stort udvalg af vandsportsaktiviteter - både motoriseret og ikke-motoriseret. Havkajakker og paddleboards er ofte inkluderet i opholdet, og ellers kan det lejes på hotellet. Det kræver ingen guide eller instruktør, så det kan nemt benyttes på egen hånd.

 Hval- og delfinsafari

Vi har sagt det før, men vi siger det lige igen; undervandlivet er ubeskriveligt. På en rejse til Maldiverne får du så meget mere end en lækker villa og blåt vand. Om du bor på et resort eller en lokal ø, kan du komme på safari. I South Ari Atollen findes en stor bestanddel af hvalhajer, som du kan være heldig at spotte. Delfiner kan ses i det meste af landet, og det er så tilfredsstillende at se dyrene langt væk fra fangenskab, men i naturen, hvor de hører til - i deres helt rette habitat!

Delfinsafari på Maldiverne

Delfinsafari på Maldiverne

 Island hopping

Maldiverne er oprindeligt kendt for sine luksuriøse resorts, men de seneste år har de lokalbeboede øer også åbnet op for turisme. Tidligere besøgte de fleste kun én ø. De udvalgte ét resort og boede der i f.eks. 7 eller 14 dage. Muligheden for at besøge lokalbeboede øer har dog gjort, at du snildt kan kombinere lokale øer og resorts. En løsning, som vi klart anbefaler. Vi var et af de første rejsebureauer i Danmark (og stadig et af de eneste), der tilbyder den kombination til vores kunder, og vi ser, at flere og flere vælger en sådan løsning. Kombinerer du lokale øer og resorts, oplever du to vidt forskellige - men hver især helt fantastiske - sider af Maldiverne. Derudover kan der være en stor besparelse ved at tage f.eks. en uge hvert sted i stedet for at være alle 14 dage på et resort. Forskellen på lokale øer og resorts kan du læse mere om her.

 Private dinner

Hvad er mere hyggeligt end at lade roen sænke sig, læne sig tilbage og spise veltilberedt mad? Det må være at gøre det med bare fødder i sandet, levende lys og til lyden af havet. Private dinner i de smukkeste omgivelser er et minde, der printer sig fast - for altid. Den må du ikke misse. Booker du din bryllupsrejse til Maldiverne hos Rejselyst, inkluderer vi private dinner på udvalgte hoteller.

Private dinner på Kanuhura Maldives

Private dinner på Kanuhura Maldives

Massage

Massage er for alle – også på Maldiverne. Og her tør vi godt sige, at du finder noget af det allerbedste af slagsen. De fleste resorts har de dygtigste terapister, og så er lokationen af spaen som regel helt eminent. Nogle steder er den placeret over havet. Her kan du altså ligge og kigge på fisk, mens du bliver forkælet. Andre steder er spaen placeret i jungleagtige omgivelser, som giver en meget naturlig ro. Uanset hvad, så er spaen på Maldiverne et besøg værd.

Chill in your villa

Maldiverne er blandt verdens bedste til at opføre hoteller. En stor del af dét at besøge et resort er også at nyde omgivelserne. Bare villaen i sig selv er ofte en oplevelse, og gæsterne ender derfor tit med at bruge en del tid på blot af slappe af og nyde roen i villaen. Uanset om du bor i en beach bungalow eller en water villa, får arkitekturen, indretningen og omgivelserne det hele til at gå op i en højere enhed. Det er amazing!

Outdoor cinema

På flere resorts har de udendørs biograf og på udvalgte dage i løbet af ugen vises en film. Her kan du altså slutte dagen af med at se film under åben himmel. Lærredet sættes som regel op på stranden, men på Soneva Jani har de taget den til next level og placeret biograflærredet i lagunen. Ja, du læste rigtigt. Her er det traditionelle røde biografsæde byttet ud med et net over havet. Herfra kan vi bare sige; læn dig tilbage i de store puder, nyd filmen og den vildeste stjernehimlen i dit liv!

Udendørs biograf på Soneva Jani

Udendørs biograf på Soneva Jani

Kontakt os

Oplevelserne på Maldiverne er uendelige og på en rejse med Rejselyst, kan du opleve ovenstående og mere til. Kontakt os her, hvis du drømmer om ø-paradiset. Du er også meget velkommen til at skrive til os på info@rejselyst.dk eller ringe til os på +45 53 80 53 59. Vi taler altid i telefon med vores kunder, inden vi laver et rejsetilbud. Det giver os de bedste forudsætninger for at skabe den rejse, du drømmer om. Vi glæder os til at høre fra dig!