De bedste beliggenheder
 


De bedste beliggenheder

 
Raffles_Praslin_PanoramicTwin_Deck-12.jpg
 
 

UBEKYMRET FERIE PÅ LA DIGUE

Start rejsen på hyggelige La Digue, hvor ro og fred ånder i takt med havet. Hop på cyklen og tag ud til nogle af verdens smukkeste strande. En aura af charme og ro omgiver Le Nautique Boutiquehotel. Her kommer I helt ned i tempo. Forvent ikke store armbevægelser på hotellet, men nærværende og varm service. Placeringen ud til havet er helt særlig, men også lokationen på øen i forhold til de omkringliggende seværdigheder. De brede strande er perfekte til gåture, svømning, snorkling - og så har La Digue flere gode og hyggelige restauranter, der både serverer frokost og aftensmad. Dem anbefaler vi, at I tager ud og smager på. Sonder terrænet, få lidt sved på panden og gør stop ved flere af strandene. Husk og pak snorklinggrej - det får I brug for. Og gør stop ved én af de italienske restauranter og få et stykke veltilberedt pizza, mens brisen lufter jer igennem.

På La Digue står tiden stille og cykler er den foretrukne transportform. Atmosfæren er laidback og de lokales casual livsstil smitter af. Besøg flere af strandene med de store og flotte granitsten, der flere gange er kåret som verdens bedste. I kan også få pulsen op ved at gå op i højderne og se udsigten over øen og det flotte hav. Og til dem, der søger lidt motion kombineret med pleasure, så skal I helt sikkert gå den kuperet vej til Coco Beach. Men husk forfriskninger inden I går, for der er ingen kiosk eller andet, når I først kommer frem.

LUKSURIØS OASE PÅ PRASLIN

Når I har været I alle kroge af La Digue, går turen til den næststørste ø, Praslin. Her lander I i en luksuriøs oase på kanten af en bjergklippe. Standarden på hotel, mad og service får flere nytter op, når I tjekker ind på Raffles Seychelles. Det er nemt at se, at hotellet er opført og designet med en seychellisk ånd for øje. Raffles ligger smukt på bjergskråningen i junglen med den flotteste udsigt til havet. Vi tør godt sige, at I får den bedste placering på øen, fordi I både bor tæt på øde strande, hikingruter og nationalparkerne. Vi vil anbefale, at I tager ud og kigger nærmere på øen, fordi der er så meget flot og enestående natur. Nationalparkerne er sjov læring for alle aldre, og så har Seychellerne generelt meget velbevaret natur. Men husk også at nyd de luksuriøse omgivelser på hotellet. En rejse til Raffles på Seychellerne er en luksusrejse med gourmetmad, høje standarder, stor pool og strand lige foran hotellet. Her kommer I til at have det hele lige ved hånden. I kan vælge mellem flere forskellige villakategorier på Raffles, og rejser I som en større familie eller med børn til Seychellerne, så er denne rejsekombination spot on!

 
 

 
 

INKLUDERET

  • Fly fra København til Mahé t/r

  • 6 nætter på Le Nautique inkl. morgenmad

  • 5 nætter på Raffles Seychelles inkl. halvpension

  • Al speedbådstransfer mellem lufthavnen og øerne

FRA 37.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

 

Highlights på rejsen

  • Lokale vibes og ø-stemning på La Digue

  • Verdens bedste strande

  • Turisme, der gavner lokalbefolkningen

  • Snorkling og dykning med farverige fisk

  • Velbevarede nationalparker

  • Villa med egen pool på Raffles Seychelles

  • Luksuriøs inkvartering

  • Gourmetmad på Raffles Seychelles

  • Pralins fineste udsigt

 
 

 

BILLEDER