Seychellerne

Seychellerne i en nøddeskal

Drømmer I om at ø-hoppe på Seychellerne? Vi giver jer mulighed for at opleve det eksotiske paradis fra flere perspektiver. Øerne og viben er netop forskellig fra ø til ø, og på denne rejse til Seychellerne kan I opleve mere på samme tur.

Seychellerne i en nøddeskal

Øhop på Seychellerne

Rejs mellem øerne på Seychellerne og oplev flere af de strande, der år efter år bliver kåret som verdens bedste. Nationalparker, hikingruter, tilbagelænet ø-stemning og boutiquehoteller er essensen af den eksotiske ø-gruppe. Øhop på Seychellerne i Det Indiske Ocean og se de forskellige paradis-øer, der er meget forskellige fra hinanden. Hver ø har sin helt egen vibe, og vi glæder os til at høre, hvilken én, der er jeres favorit.

Seychellerne leverer alt det, jeres rejsedrømme får jer til at hige efter. Lange pulverbløde sandstrande, turkisblåt hav, svajende palmer og begrænsninger på turismen. Regler om begrænset antal hoteller og værelser på de enkelte øer, og at der ikke må bygges højere end palmerne, er med til at holde turismen på et afbalanceret niveau. Og dét er virkelig unikt!

Se rejseforslaget som et eksempel på, hvordan rejsen kunne se ud. Vi kan altid justere antal dage de enkelte steder, overnatningssteder, mm., men her får I ét af vores bud på en rejse til Seychellerne, hvor I kommer rundt på de tre hovedøer; Praslin, La Digue og Mahé. Vi har selv besøgt og håndplukket de små boutiquehoteller med charme og karakter. Forvent ikke strømlinet luksus og fejlfri service. Til gengæld er der masser af sjæl og lokalpræg, og fælles for stederne er ‘location on point’. Vi har på alle tre hoteller valgt gode værelsestyper med havudsigt.

 

Afrikas skjulte perler

Praslin er den første og næststørste ø. I bor på L’Hirondelle, der ligger ned til Cote D’Or Beach, som er badevenlig næsten hele året rundt. På den naturskønne ø finder I også andre smukke strande, hvis kystlinje er klædt i hvidt. I kan snorkle direkte fra flere af strandene på Praslin. Svømmefødder og maske kan I leje på hotellet. Til de aktive på land venter der vandreture i landskabet, og så er det interessant for alle aldre at komme i én af nationalparkerne, hvor I blandt andet kan se verdens største kokosnød, Coco DeMer.

La Digue er den mindste af de tre øer og en lille frodig tidslomme. Stemningen er laidback, og det foretrukne transportmiddel på øen er cykler. Strandene er drømmende og flere restauranter har sneget sig ind på vores top 10 liste over yndlingssteder. En af de bedste oplevelser får I ved at hoppe på den to-hjulende og cykle ud i naturen. Gør pit-stop og få en frisk kokosnød og tropiske frugter i vejkanten, inden I tager videre ud til nogle af de uberørte strande, der kræver 30 minutters hiking i kuperet landskab for at komme frem.

Mahé er den største ø på Seychellerne. Her skal I bo på et lille boheme-hotel. Hotellet ligger ned til sin egen strand, og det er derfor helt ideelt at slutte rejsen med rolige dage, inden turen går mod Danmark. Bestemmer I jer for at skulle rundt på Mahé, er der nok at give sig til. Besøg bl.a. én af verdens mindste hovedstæder og romdestilleriet, hvor I kan smage den lokale Takamaka rum.

Læs mere

Inkluderet

Highlights på rejsen

  • Cykling på La Digue
  • Laidback atmosfære
  • Verdens bedste strande
  • Lokale restauranter
  • Kæmpe landskildpadder
  • Udvalgte boutiquehoteller
  • Nationalparker og intakt natur
  • De gode værelsestyper med sea view
  • Charmerende boutiquehoteller
Fra 59.000 kr. for to voksne // 14 nætter *Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

Udforsk rejsens hoteller

Bliss Boutique Hotel
Hotel

Bliss Boutique Hotel

På den nordlige spids af øen Mahé ligger Bliss Boutique Hotel i en isoleret og fredfyldt krog med adgang hotellets egen lille strand. Beliggenheden er uovertruffen, og med kun 29 værelser er her indbegrebet af ro og afslappethed. Hotellet kombinerer kreolsk arkitektur og moderne indretning i en naturlig og rustik stil. Vælg mellem hyggelige værelser ved poolområdet eller de større suiter på seaside-siden, der alle har den smukkeste havudsigt.

Læs mere
Le Repaire Boutique Hotel
Hotel

Le Repaire Boutique Hotel

Glæd jer til et ophold på populære Le Repaire Boutique Hotel, hvor hyggelige omgivelser og hjertevarm service venter på jer. I skal bo på rummelige værelser centralt på øen, hvorfra I kan udforske La Digues skønne strande og naturområder. Den italienske restaurant er i sig selv grund nok til at bo her, og så har hotellet direkte adgang til stranden og udsigt til naboøen, Praslin.

Læs mere
L’Hirondelle
Hotel

L’Hirondelle

På Seychellernes næststørste ø, Praslin, ligger L’Hirondelle centralt placeret i Cote D’Or-området. Her skaber værtsparret en uformel og hjemlig atmosfære for sine gæster, og så tager de naturbevarelse dybt seriøst. Glæd dig til ægte kreolsk stemning på det lille familiedrevne hotel, som ligger et stenkast fra øens mest badevenlige strand.

Læs mere
Seychellerne

Udforsk Seychellerne

Lad din rejse gå til Seychellerne, som er et eksotisk og uberørt bountyland midt i Det Indiske Ocean. Her kan du se frem til unikke naturoplevelser, cykel –og vandreture i idylliske omgivelser, enestående dyreliv og tilbagelænede afslapningsdage. Glæd dig til landet, der år efter år bliver kåret til at have flere af verdens bedste strande!

Sådan er processen

  • Step 1

    Ræk ud til os

    Ring direkte til Matti, Maria, Stina eller Fie, vores rejsedesignere, eller klik på knappen nedenfor, og udfyld felterne. Sådan får vi det bedste indblik i jeres drømme – og dermed de bedste forudsætninger for at forløse dem. Vi tror på, at en telefonsamtale skaber de bedste forudsætninger for, at vi kan designe den helt rigtige rejse til jer. Så hvis I har kontaktet os på skrift, ringer vi til jer til en god snak om d.r.ø.m.m.e.r.e.j.s.e.n.

  • Step 2

    Ingen hyldevarer

    Efter vores telefoniske dialog, danner vi os et overblik over vores portefølje med jeres ønsker in mente. Vi har ingen hyldevarer, og processen er manual hver eneste gang .. I vores flysystemer starter vi med at søge de bedste afgange på de datoer, der passer jer. Dernæst skal vi have fat i vores samarbejdspartnere for at tjekke ledighed på hotellet eller hotellerne, hvis I skal besøge flere på samme rejse.

  • Step 3

    Et skræddersyet forslag

    Når vi har det fulde overblik over fly og hoteller, skræddersyer vi jeres rejse og sender til jer. Har I spørgsmål til rejseforsalget, eller ønsker I, at vi laver ændringer i turen, kan vi altid revidere og tilpasse. Gi’ et kald, så vi kan tale nærmere om, hvad der skal justeres. Og gør det gerne umiddelbart efter, I har modtaget rejseforslaget, så ledighed på fly og hoteller ikke er udløbet.

  • Step 4

    Ready for take-off

    Når I har accepteret rejseforslaget, så gør vi det, vi er allerbedst til. We got you 100%! Flybilletter, hotel(ler) og logistik fra a-å er vores ansvar. I skal blot pakke kufferten og finde rejselysten frem. Læn jer trygt tilbage i (fly)sædet og glæd jer til varmere himmelstrøg og minder for livet. Og husk: Vi er med jer hele vejen. Vores ekspertise. Jeres sikkerhed.

Kontakt os for et rejseforslag

Kontakt os for et rejseforslag

Står Seychellerne øverst på jeres bucketliste? Udfyld formularen, så ringer en af vores rejsedesignere - og så er I snart et skridt tættere på jeres skræddersyede drømmerejse.

rejselyst-contact

Kontakt os

Udfyld kontaktformularen med ønsker og behov, og så vender vi retur hurtigst muligt.

rejselyst-contact

Kontakt os

Udfyld kontaktformularen med ønsker og behov, og så vender vi retur hurtigst muligt.