Portugal

Familietid og eco-hoteller

Oplev Portugals vilde vestkyst, hvor natur og alsidige aktiviteter er står på dagsordnen. Glæd jer til landets charmerende surferhotel og et hyggeligt bondegårdshotel, hvor der er aktiviteter for både store og små, og hvor der er plads til, at børn kan være børn. Begge hoteller med eco for øje – we love!

Familietid og eco-hoteller

Portugals vilde vestkyst

Oplev Portugals vilde vestkyst, hvor natur og alsidige aktiviteter er fællesnævnere for rejsen. Glæd jer til landets charmerende surferhotel og et hyggeligt bondegårdshotel, hvor børn kan være børn. Begge hoteller med eco for øje – we love!

Når I besøger Europas skjulte skat, er det et must at udforske mere end et enkelt sted. Portugal har nemlig nogle af Europas bedste boutiquehoteller, så selvfølgelig skal I bo på to af dem. Noah Surf House og Craveiral Farmhouse sætter begge skarpt fokus på naturen, værner om miljøet, og så er de verdensmestre i at skabe oplevelser. Det er blandt andet deres gode værdier og hoteldrift i børnehøjde, vi er faldet pladask for.

Vi ved, at det kan være en reel udfordring at finde det perfekte ferieparadis for den større familie, hvor der er plads til alle mand. Men læn dig bare tilbage og glem bekymringerne. Det bliver nemlig ikke et problem her. Både Noah Surf House og Craveiral Farmhouse har rummelige familieværelser, som venter på jer. Og der er plads til børn, voksne og barnlige sjæle.

 

Familier i fokus og hoteller med mening

Noah Surf House er et lille laidback surferhotel beliggende i byen Santa Cruz, hvor især surfing og udendørs aktiviteter er på programmet. Lige foran hotellet finder I nogle af de bedste surfbølger, så sæt kurs mod havet og stranden. Her kan gå dage med at lære at surfe eller blive endnu bedre, hvis I allerede kan stå på brættet. Hæng ud ved poolen, kør mountainbike langs kysten, hop på trampolin og vis jeres skills på hotellets skaterrampe. Deltag også i fællessang og hygge om bålet om aftenen, hvor nye venskaber opstår.

Craveiral Farmhouse er ethvert barns (og voksens) bondegårdsdrøm. Midt på en ødegård, hvor roen trænger ind gennem vinduerne, bor I side om side med naturen og dyrene. Hjælp med at fodre grise, æsler, heste og geder. Rid på hesteryg, kør en tur på pedaltraktor og deltag i madlavningskurser. Farm-to-table er mantraet. Råvarerne er indkøbt lokalt, og pladsen at boltre sig på er enorm. Det lille landsted ligger kun 15 minutters kørsel fra kysten, og I får naturligvis vores insidertips til de skjulte og øde strande i området. Tag på mini-roadtrip en dag eller to og kig nærmere på Portugals afsides spots.

Læs mere

Inkluderet

Highlights på rejsen

  • Luksuriøs bondegårdsferie i naturskønne Alentejo
  • Økohoteller drevet med passion og omtanke
  • Adrenalin og aktiviteter på Noah Surf House
  • Rummelige værelser med plads til familien
  • Eget køkken på Craveiral Farmhouse
  • Frihed og fleksibilitet med egen bil
  • Kort afstand til kysten
  • Fra jord til bord
Fra 52.000 kr. for to voksne og to børn under 12 år // 10 nætter
*Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

Udforsk rejsens hoteller

Craveiral Farmhouse
Hotel

Craveiral Farmhouse

Craveiral er et lille charmerende farmhotel i Portugal, der har vundet børnefamiliernes hjerter. Hotellet er opført med respekt for landets oprindelse og passer ind i omgivelserne i det øde Alentejo. Det er detaljerne, der adskiller Craveiral Farmhouse. Designet er nationalt, naturligt og bæredygtigt. Du får naturens skønhed og komforten fra det moderne liv. I et miks af luksus og enkelthed kan du bo i dit eget lille sommerhus i Portugal med eget køkken og tilhørende hotelfaciliteter til fri afbenyttelse. Velkommen hjem!

Læs mere
Noah Surf House
Hotel

Noah Surf House

Langs den portugisiske kyst i Santa Cruz ligger Noah Surf House. Kærligheden for havets bølger afsløres allerede af navnet. Mottoet er ‘at sea we’re home’, og der er ingen tvivl om, at inspirationen er de blå bølger. Hotellet er et mekka for aktive familier. Det er hjemsted for mennesker fra alle fire verdenshjørner, der har en fælles passion for havet og sport. På Noah Surf House blive unikke øjeblikke delt med venner og familie. Her er masser af tid til lange samtaler og endeløs latter. Et sted med fred, sol og glæde, der fejrer bølgerne og havet.

Læs mere
Portugal

Udforsk Portugal

I det sydvestlige hjørne af Europa ligger Portugal på Den Iberiske Halvø. Landet er omkranset af Spanien mod nord og øst. På vest -og sydsiden er det nabo til Atlanterhavets blå bølger. Turismen i Portugal har længe været centreret om Algarvekysten, og den tendens vil vi gerne være med til at skubbe i en lidt anden retning. I det nordlige Portugal snor vinmarkerne sig mellem bjergene langs Douro-floden. Sydpå er landskabet præget af øde områder, store sletter og endnu flere vinmarker. Efter to måneders research fra nord til syd er vi klar til at lancere Europas hidden gem. Vi har fundet alt lige fra skjulte vingårde, der går under radaren, romantiske minihoteller og hyggelige familiehoteller. Fælles for stederne er, at den portugisiske DNA skinner igennem, og varmen fra menneskene kan mærkes.

Sådan er processen

  • Step 1

    Ræk ud til os

    Ring direkte til Matti, Maria, Stina eller Fie, vores rejsedesignere, eller klik på knappen nedenfor, og udfyld felterne. Sådan får vi det bedste indblik i jeres drømme – og dermed de bedste forudsætninger for at forløse dem. Vi tror på, at en telefonsamtale skaber de bedste forudsætninger for, at vi kan designe den helt rigtige rejse til jer. Så hvis I har kontaktet os på skrift, ringer vi til jer til en god snak om d.r.ø.m.m.e.r.e.j.s.e.n.

  • Step 2

    Ingen hyldevarer

    Efter vores telefoniske dialog, danner vi os et overblik over vores portefølje med jeres ønsker in mente. Vi har ingen hyldevarer, og processen er manual hver eneste gang .. I vores flysystemer starter vi med at søge de bedste afgange på de datoer, der passer jer. Dernæst skal vi have fat i vores samarbejdspartnere for at tjekke ledighed på hotellet eller hotellerne, hvis I skal besøge flere på samme rejse.

  • Step 3

    Et skræddersyet forslag

    Når vi har det fulde overblik over fly og hoteller, skræddersyer vi jeres rejse og sender til jer. Har I spørgsmål til rejseforsalget, eller ønsker I, at vi laver ændringer i turen, kan vi altid revidere og tilpasse. Gi’ et kald, så vi kan tale nærmere om, hvad der skal justeres. Og gør det gerne umiddelbart efter, I har modtaget rejseforslaget, så ledighed på fly og hoteller ikke er udløbet.

  • Step 4

    Ready for take-off

    Når I har accepteret rejseforslaget, så gør vi det, vi er allerbedst til. We got you 100%! Flybilletter, hotel(ler) og logistik fra a-å er vores ansvar. I skal blot pakke kufferten og finde rejselysten frem. Læn jer trygt tilbage i (fly)sædet og glæd jer til varmere himmelstrøg og minder for livet. Og husk: Vi er med jer hele vejen. Vores ekspertise. Jeres sikkerhed.

Kontakt os for et rejseforslag

Kontakt os for et rejseforslag

Står Portugal øverst på jeres bucketliste? Udfyld formularen, så ringer en af vores rejsedesignere - og så er I snart et skridt tættere på jeres skræddersyede drømmerejse.

rejselyst-contact

Kontakt os

Udfyld kontaktformularen med ønsker og behov, og så vender vi retur hurtigst muligt.

rejselyst-contact

Kontakt os

Udfyld kontaktformularen med ønsker og behov, og så vender vi retur hurtigst muligt.