På Soneva Fushi tjekker I ind i en stor villa på stranden, godt flankeret af alverdens frodig vegetation, som hele øen er stærkt beriget med. Villaen er bygget i rene naturlige materialer, og foruden at have direkte passage til havet og revet, har I også en stor privat pool. På Fushi kan I glæde jer til at cykle mellem palmetræer og fritgående høns på den tropiske jungleø, når I skal rundt og forkæles på de mange forskellige restauranter – eller måske en tur i kids club’en The Den, spaen Soneva Soul, isbaren So Cold eller på zipline-eventyr i palmetoppene (jep, resortet har deres egen zipline-bane).
Water villa med rutsjebane på Soneva Jani
Findes der nogen bedre måde at starte dagen på end en rutsjebanetur i Det Indiske Ocean? We doubt it. Bedst som I troede, I ikke kunne blive mere blown away efter 5 nætter på Fushi – well hello, Soneva Jani: Et af de mest spektakulære hoteller, ikke blot på Maldiverne, men worldwide. Et helt resort, bygget over en kæmpestor gudesmuk lagune. I skal selvfølgelig bo i en gigantisk water villa – og ja: Det er en af dem med rustjebane. Og så skal I padelboarde lagunen tynd, se film på storkærm i over water-bio og sove under åben stjernehimmel ved at køre taget af villaen med blot et klik på en remote. Paradis på jord – eller … vi mener selvfølgelig: På vand.
Vi skræddersyer rejsen præcis, som I drømmer om
Vores rejseforslag er baseret på 5 nætter hvert sted. På begge resorts vil I opleve et til-fingerspidserne-gennemført natur-møder-luksus-koncept, men ellers er Fushi og Jani ret forskellige. Vi kan tilpasse rejsen helt, som I ønsker, fx med en anden fordeling af nætterne – eller hvis I helst vil være på det samme resort under hele rejsen. It’s all up to you. En fordel ved Soneva er, at det er nemt at skifte mellem deres resorts. I flyver nemlig direkte med Sonevas eget seaplane mellem øerne og slipper for en ekstra tur til Malé, som atol-skifte ellers ofte kræver.
Er Sonevas resorts også på jeres barfods-bucketliste? Lad os få sat det hak sammen.


















