portugals vilde vestkyst
Oplev Portugals vilde vestkyst, hvor natur og alsidige aktiviteter er fællesnævnere for rejsen. Glæd jer til landets charmerende surferhotel og et hyggeligt bondegårdshotel, hvor børn kan være børn. Begge hoteller med eco for øje - we love!
Når I besøger Europas skjulte skat, er det et must at udforske mere end et enkelt sted. Portugal har nemlig nogle af Europas bedste boutiquehoteller, så selvfølgelig skal I bo på to af dem. Noah Surf House og Craveiral Farmhouse sætter begge skarpt fokus på naturen, værner om miljøet, og så er de verdensmestre i at skabe oplevelser. Det er blandt andet deres gode værdier og hoteldrift i børnehøjde, vi er faldet pladask for.
Vi ved, at det kan være en reel udfordring at finde det perfekte ferieparadis for den større familie, hvor der er plads til alle mand. Men læn dig bare tilbage og glem bekymringerne. Det bliver nemlig ikke et problem her. Både Noah Surf House og Craveiral Farmhouse har rummelige familieværelser, som venter på jer. Og der er plads til børn, voksne og barnlige sjæle.
familier i fokus og hoteller med mening
Noah Surf House er et lille laidback surferhotel beliggende i byen Santa Cruz, hvor især surfing og udendørs aktiviteter er på programmet. Lige foran hotellet finder I nogle af de bedste surfbølger, så sæt kurs mod havet og stranden. Her kan gå dage med at lære at surfe eller blive endnu bedre, hvis I allerede kan stå på brættet. Hæng ud ved poolen, kør mountainbike langs kysten, hop på trampolin og vis jeres skills på hotellets skaterrampe. Deltag også i fællessang og hygge om bålet om aftenen, hvor nye venskaber opstår.
Craveiral Farmhouse er ethvert barns (og voksens) bondegårdsdrøm. Midt på en ødegård, hvor roen trænger ind gennem vinduerne, bor I side om side med naturen og dyrene. Hjælp med at fodre grise, æsler, heste og geder. Rid på hesteryg, kør en tur på pedaltraktor og deltag i madlavningskurser. Farm-to-table er mantraet. Råvarerne er indkøbt lokalt, og pladsen at boltre sig på er enorm. Det lille landsted ligger kun 15 minutters kørsel fra kysten, og I får naturligvis vores insidertips til de skjulte og øde strande i området. Tag på mini-roadtrip en dag eller to og kig nærmere på Portugals afsides spots.
INKLUDERET
Fly fra København til Portugal t/r
5 nætter på Noah Surf House inkl. morgenmad
5 nætter på Craveiral Farmhouse inkl. morgenmad
Billeje under hele opholdet
FRA 14.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE
Highlights på rejsen
Luksuriøs bondegårdsferie i naturskønne Alentejo
Økohoteller drevet med passion og omtanke
Adrenalin og aktiviteter på Noah Surf House
Rummelige værelser med plads til familien
Eget køkken på Craveiral Farmhouse
Frihed og fleksibilitet med egen bil
Kort afstand til kysten