STrandhotel i eventyrlige oman
STRANDHOTEL I FØRSTE PARKET
I Oman gør de ingenting halvt, og The Chedi Muscat er i sandhed et eksempel herpå. De har indtaget hovedstadens bedste lokation og bygget et eksklusivt hotel på første parket, hvor servicen og omgivelserne gør gæsteoplevelsen sublim, og hvor der er kælet for samtlige detaljer. Spaen og restauranterne shiner, og I må forbi begge dele for både at sanse de bløde massagestrøg og smage maden fra alverdens køkkener. The Chedi Muscat har otte restauranter, så I kan smage alt lige fra Middelhavet, Mellemøsten, Asien og Indien. På en rejse til Oman og The Chedi Muscat vil I opleve diskret elegance og en perfekt blanding af omansk arkitektur og asiatisk zenstil. Med sin førsteklasses beliggenhed ved stranden og udsigt til de dramatiske Hajar-bjerge i baggrunden, kan vi ikke komme i tanke om en bedre lokation. The Chedi har tre pools, hvoraf den ene er Mellemøstens længste, som kun er forbeholdt voksne. Her kredses og serviceres der for enhver, der ligger ved en af de store og bløde daybeds. Derudover er der et poolområde for børn og et fællesområde for både store og små, som har med smuk placering tæt på havet, og hvor der også kan nydes en lækker frokost mellem badeturene, og så må det siges også at være et af de bedste spot at se solnedgang.
Opholdet på The Chedi er med halvpension, hvor aftensmaden er en treretters menu med soft drinks. Og skal den have ekstra gas, kan I opgradere til VIP Club Lounge, hvor I også har inkluderet minibar, afternoon tea og lounge.
OPLEV MUSCAT
The Chedi Muscat ligger kun en kort køretur fra centrum. I kan derfor nemt komme ind til byen, hvor I kan besøge souken og købe souvenirs, og hvor gode lokale restauranter også findes. Vi har blandt andet et par must-trys i ærmet, som I bare må svinge forbi. Det er også muligt at tage på udflugter. Vi vil blandt andet anbefale at se Muscat fra havet, hvor I også har mulighed for at se delfiner. Tag et smut i bjergene, hvor I kan hike og mountainbike. Landets største moske ligger også i hovedstaden og er også et besøg værd. Har I lyst til et kig i ørkenen, så kan det også nås på en dagsudflugt. I kan dunebashe gennem ørkenklitterne og surfe ned af sandtoppene. Madlavningskursus er også at anbefale, og ellers er hovedstaden i sig selv oplevelsesværdig, fordi den minder så lidt om en hovedstad. Tag også dykkerudstyret på og dyk til bunden for at se vrag, koraller og fisk.
INKLUDERET
Fly fra København til Muscat t/r
7 nætter på The Chedi Muscat i Deluxe Room
Halvpension // 3-retters menu til aftensmad
Privat lufthavnstransfer t/r
FRA 17.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE
Highlights på rejsen
Luksuriøse omgivelser og strandadgang
Gourmet-mad og 3-retters hver aften
Tæt på centrum og gode spisesteder
Fokus på detaljer, stil og arkitektur
Mellemøstens længste pool
Gode udflugtsmuligheder