Vi er drevet af, hvad
verden har at byde på.
Vi er et lille rejsebureau, og vi er ambitiøse og sætter en dyd i at yde professionel rådgivning. Vores ambitioner er ikke at være store, men at byde velkommen til et univers, hvor vores DNA skinner igennem. Passionen for at rejse, dele ud af viden og opfylde jeres rejselyst er ekstrem, og vi går langt for at indfri jeres ønsker. Hos os får I ærlig, kompetent og personlig rådgivning, hver gang – og det betaler sig!
Jeg hedder Matti Saastamoinen Binderup og driver til dagligt rejsebureauet med min bedre halvdel, Tina Andrea Frydenlund Nielsen.
Vi har set flere hotelværelser end de fleste. Vores rejseoplevelser spænder vidt fra små, intime guesthouses hos lokale familier til nogle af verdens bedste hoteller. Vi har trang til at søge væk fra de mest betrådte stier, se diversiteten og kontrasten, mærke de lokales hverdag og lade oplevelserne røre noget i os. Det er jo lige præcis dét, rejser kan!
Vores fælles rejse-CV tæller land nr. 48 på tværs af kontinenter. Lige fra eksotiske ø-grupper i Det Indiske Ocean til mere kulturprægede lande som Indien og Indonesien. Hvert år tilføjer vi nye oplevelser til vores rejseunivers – både sammen og hver for sig. Vores holdning er, at der ikke er nogen rejseform, der er mere rigtig end andre, hvilket også afspejler sig i de lande, vi har rejst i.
Vi er drevet af, hvad verden har at byde på. Det eksotiske, det ukendte, spændende kulturer, men mest af alt er vi drevet af at bidrage til noget større, sammensætte rejser og give dig nogle af de samme ultimative oplevelser, som vi selv har fået.
Tina & Matti
Vi deler vores verden med dig
Vi er et niche rejsebureau, der skræddersyer oplevelsesrejser på tværs af prisklasser til både par, familier, solorejsende og virksomheder.
Vi udvikler selv vores rejsemål. Det betyder, at vi selv har besøgt stederne, inden vi sender jer afsted. Vi har derfor et personligt kendskab til vores portefølje og samarbejdspartnere, og vi ved, hvad vi kan tilbyde. For jer betyder det, at I får ekspertise, kvalitet, erfaring, sikkerhed og fordelagtige priser.
Matti på Soneva Jani
Vores fokus er især på hoteller, der er mere end bare et overnatningssted
Ja, faktisk vil vi gerne være med til at præge branchen i en retning, hvor ansvarlig turisme er noget, der tænkes over og tages stilling til. Fra dag ét har vi gjort os ekstremt umage, når vi vælger destinationer, hoteller og udflugter.
Hos Rejselyst vil I opleve, at vi prioriterer steder med et unikt touch. Og i vores optik kan det være på et familiedrevet boutiquehotel med fire værelser som på nogle af verdens bedste hoteller – men uanset, hvor på hotelbarometeret vi bevæger os, så stiller vi krav til ordentlige arbejdsforhold og kærlig dyrevelfærd.
Fra tanke til virkelighed
Dimmiterer fra jurastudiet
Og allerede seks måneder inden Mattis kandidateksamen, lander han et job hos et af Danmarks største advokatfirmaer. Det prestigefyldte arbejde er lærerigt på mange måder, men det også tough, og det viser sig at være alt andet end det, han drømmer om. Hans udlængsel er så stærk – og en uomgængelig indre drivkraft.
Matti opsiger sit advokatjob
.. kun et halvt år før, han får sin advokatbestalling. Og da Tina dimmiterer fra Universitetet, beslutter de sig for at opsige lejligheden i Aalborg for at satse på rejsebureauet, leve som digitale nomader og arbejde remote. På en one-way billet til Asien overnatter vi på mere end 113 hoteller på seks måneder i løbet af 2019.
En ekstrahårdt ramt branche
Hjulene drejer så småt, men en verdensomspændende coronakrise raser ind over alle landegrænser og sætter forretningen skakmat. I over et år er der ingen rejsende kunder – eller indtjening. Vi bruger flere måneder i Europa for at udvide porteføljen, og rejser også oversøisk for at være på forkant til efter krisen.
Rejsebranchen genopstår
Mens vi holder fødselsdag på fødegangen for vores førstefødte, er travlheden enorm, og Mattis hænder er brandvarme. Rejselysten er for alvor tilbage efter pandemien, og siden da har der været drøn på i den nordjyske rejsebiks, hvor vi også har budt flere dygtige kollegaer hjerteligt velkommen ombord.
Mød teamet
Matti Saastamoinen Binderup
Matti har tilbragt mere end 300 dage på Maldiverne fordelt på mere end 80 forskellige øer. Resorts som lokale øer kender han bedre end egen bukselomme. Med andre ord har han Maldiverne i blodet, men han er også 100-metermester i bl.a. Oman og Seychellerne.
Tina Andrea Frydenlund Nielsen
Det er Tina, der vækker jeres udlængsel på sociale medier og her på hjemmesiden. Hun fanger den helt særlige stemning på vores destinationer og pakker den ind i billeder og ord. Hendes mission er at give dig rejsefeber og gøre det inspirerende at klikke sig rundt i vores univers.
Maria Andkær Oien
Eller nærmere Danmarks ukronede rejsedronning. Maria har mere end 22 års erfaring i at scoute hoteller, skræddersy rejser og rådgive kunder, så de får minder for livet. Hendes hjertebørn er bl.a. Mauritius, Maldiverne, Seychellerne og Grækenland.
Stina Houlind
Queen of Asia som vi også kalder hende. Stina har gentagne gange rejst i Asien, og hendes nysgerrighed er fortsat intakt efter mere end 17 år i rejsebranchen. Desuden har hun boet i Bangkok, og så holder hun særligt af Indonesien, Sri Lanka, Thailand og Vietnam.
Fie Grønning
Hvis ‘forevigt rejselysten’ var et mellemnavn, så var det helt klart Fies. I årevis har hun haft sin primære adresse i flere lande i både Asien og Europa. Fies kærlighed for rejser er ikke til at tage fejl af, men særligt Grækenland, Maldiverne, Mallorca og Japan giver hende ild i øjnene.
Kontakt os i dag
Vi er rejst i forvejen .. Og de seneste år har vi bl.a. tilbragt +300 dage på Maldiverne på mere end 80 forskellige øer. Et solidt grundlag for at kunne guide og rådgive jer ift., hvad de forskellige øer kan - og ikke kan.
Så: Skal vi sammen finde ud af, hvilken ø I skal bo på eller hvor på verdenskortet, I skal sætte knappenålen henne?