Cora cora, maldiverne

Cora Cora Maldives har sneget sig ind blandt én af vores personlige favoritter i paradis. Øen ligger i den nordlige Raa-atoll og er et ‘private island resort’ med et gennemført á la carte all inclusive koncept. Nyd turen i vandfly over de små øer, som er et unikt sceneri fra oven, inden I lander på en perle med kvalitet i fokus. Med kun 100 villaer mærker I med det samme den nærværende og personlige service, og så får I all inclusive af høj kvalitet og uden begrænsninger. Smid skoene, sænk skuldrene, udforsk livet under havets overflade og spis jer mætte til lyden af havets skvulp og den uendelige udsigt ud over havet.

 
 

Cora Cora Maldives, Maldiverne

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL cora cora maldives


IT’S FREEDOM TIME

I kan næsten høre det, kan I ikke? Freedom time er lige, hvad det er. Smid skoene, slå håret ud og nyd brisen fra havet på den private øs hvide sandkyster. Raa-atollens nyeste skud på stammen er en blanding af moderne arkitektur, low key luksus og solid høj kvalitet. Det gør sig gældende for de 100 villaer, personalet, indretningen i restauranterne og råvarerne i køkkenet. Med andre ord: Her mangler ingenting! Cora Cora på Maldiverne giver følelsen af luksus, velvære og at være i fokus som gæst. Sloganet; ‘it’s freedom time’ er nok i virkeligheden dén fornemmelse, I får, uanset hvor på øen I er. At der er frihed og plads til jer som par og familie. I sætter selv tempoet og bestemmer om dagene skal gå med plask ved pool, dykning, snorkling på revet få meter fra stranden, delfincruise, massagebehandlinger i Moksha Spa, solbadning på stranden, volley, bordfodbold eller billiard. Her er alt, hvad både små og store hjerter begærer på en øde ø i Det Indiske Ocean.

LUKSURIØSE VILLAER PÅ STRANDEN OG OVER HAVET

På Cora Cora på Maldiverne kan I vælge mellem water villaer og bungalows på stranden. Spørgsmålet er bare, hvad I er mest til? Villaerne på stranden og på pæle over havet findes i forskellige størrelser. Der er altså både villaer til par og til den større familie. På stranden findes der fem forskellige villakategorier; Beach Villa, Beach Pool Villa, Beach Suites, Two Bedroom Family Beach Villa, Two Bedroom Family Pool Villa. Over havet er der fire forskellige villakategorier; Lagoon Water Villa, Lagoon Pool Water Villa, Duplex Lagoon Pool Water Villa, Two Bedroom Lagoon Pool Water Villa with slide.

TOP-NOTCH ALL INCLUSIVE

Cora Cora på Maldiverne har taget all-inclusive-konceptet til næste niveau. I finder fire restauranter og en kaffebar på øen, der måler 700 x 250 meter. Alle restauranterne serverer yummy ala carte - og I kan spise ubegrænset i dem alle. Det er meget usædvanligt på Maldiverne og faktisk noget, vi har efterspurgt længe - og her er det så! Der er naturligvis åbningstider i de forskellige restauranter, men er I ikke sultne, eller er de små poder sultne før aftensmaden, så fortvivl ej. Fleksibilitet er nøgleordet, og der er altid mulighed for at bestille fra take-away menuen eller hente en croissant, panini, mocktails, the, varm kakao, sodavand, kaffe, og gelato. Naturligvis også med i prisen.

FIRE A LA CARTE RESTAURANTER OG EN KAFFEBAR

Vi anbefaler at prøve alle restauranterne, som ligger på skønne placeringer. Vi mener bare .. Hvorfor ikke? I vil hurtigt bemærke, at Cora Cora er et sted, hvor kun det bedste er godt nok. Det gælder også i restauranten Acquapazza, som er øens italienske hjørne. Derfor kommer pizzaovnen selvfølgelig fra Italiens hovedstad Rom og manden, der laver håndarbejdet er fra selvsamme land og har ‘the magic fingers’ til at lave lige netop de dér italienske pizzaer, som de kun forstår af lave i det støvlelandet. Bon Appetit! Det bliver ikke sidste gang, I spiser frokost eller aftensmad her.

I Ginger Moon har de plukket de bedste retter fra Thailand, Sri Lanka, Malaysia, Vietnam og mange flere for at give smagen af Østasien med udsigt over Det Indiske Ocean. Atmosfæren er hyggelig, og det er det perfekte sted at nyde en god middag med sin partner, venner eller familie.

Tazäa er all-day restauranten, hvor der serveres et stort udvalg af skønne retter. Teinen, som ligger lige ved siden af, er øens japanske hjørne, hvor én af de mest populære bestillinger er veltilberedt sushi.

SPA RIMER PÅ FORKÆLELSE - OG I FORTJENER DET

Så snart I træder ind i Moksha Spa, kan I mærke, at roen sænker sig. Her er plads til at trække stikket og bare være dig. Der er flere behandlingsformer for både mænd og kvinder. De dygtige terrapister tager imod dig og viser vej til et af de syv behandlingsrum. Fire af dem er placeret over havet, og tre er på øen. Der er både par- og singlerum, så I kan nyde en behandling det sammen eller mig-tid. I har 45 minutters spabehandling pr. person inkluderet i opholdet.

På øen er der også et 24/7 fitnesscenter med forskellige faciliteter, og så er der yogasessioner morgen og aften med et begrænset antal på fem deltagere for at sikre, at der er tid til at hjælpe alle. Både nybegyndere og øvede kan være med. Løft også dit humør med daglig lydhealing, meditation og åndedrætsøvelser, som også kan bookes som private lektioner.

AKTIVITETER FOR ALLE ALDRE

Cora Cora er for alle størrelser, og I er ikke i tvivl, når I først kommer frem. Lad de små hænge ud i Cora Kids, der er åben for børn i alderen 3-12 år. Der er personale tilstede, som leger med børnene og arrangerer sjove aktiviteter som dans, børneyoga og maling. De går også på opdagelse blandt øens planter, dyr og landskab og lader de små poder lave nogle af deres yndlingsmåltider som pizza, is, frugtspyd og pandekager. I er velkommen til at blive og lege med, men I kan også tage lidt voksentid ved poolen eller i spaen, mens jeres mindste får nye venner. Cora Cora er det helt oplagte sted, hvis I ønsker at rejse til Maldiverne med børn.

For de voksne er der masser at lave til lands og til vands. Hvis I er interesserede I øens historie, som strækker sig mange år tilbage, så skal I helt sikkert besøge Cora Cora museet, hvor en entusiastisk lokal maldiver fortæller om øen, men også besvarer spørgsmål om landet generelt. I kan også tage et nærmere kig på mulighederne i vandsportscenteret, hvor der står professionelle klar til at hjælpe jer med alt lige fra at finde den rette størrelse i svømmefødder til paddleboard, kajakker, wakeboard og meget andet. Ikke-motoriseret vandsport er inkluderet i opholdet.

 
 

FRA 29.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 7 nætter i Lagoon Villa inkl. Gourmet All Inclusive og transfer med vandfly t/r. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der er mulighed for opgradering til andre værelseskategorier.

 
 

 

BILLEDER