Den gamle hovedstad Muscat ligger smukt langs kysten mellem bjergene ved udmundingen til Den Persiske Golf. Det er som at træde direkte ind i en tidslomme, hvor lokale markeder, duften af røgelse, historiske bydele og sandfarvede huse i arabisk arkitektur straks leder tankerne hen på 1001 nats eventyr. Vejene er rene, her er grønne områder og ingen skyskrabere. Byen adskiller sig med sin afslappethed meget fra andre hovedstæder. Besøg havnepromenaden i den gamle bydel Muttrah, hvor kombinationen af fiskerbåde, maleriske bygninger og dramatiske bjerge i baggrunden fra bjergkæden Al Hajar skaber et unikt sceneri. Tag på udflugt med vores lokale guide og besøg én af verdens største moskéer, sultanens palads og Omans ældste marked, Muttrah Souk. Muscat byder også på skønne strande, og der er aldrig langt til den nærmeste, når trangen til en kølig dukkert melder sig.