Det kan godt være, at det højeste punkt på Maldiverne er 2 meter over havets overflade, men I tager fejl, hvis I kobler det sammen med ingenting at lave. Lad os bare nævne et lille udvalg, der giver oplevelse for livet – både over og under vand.
At lade roen sænke sig og bare nyde jeres villa er selvskrevet. Men lad også dagene gå med delfin- eller hvalsafari på åbent hav, fisketure i solnedgangens skær, tennis, padel, yoga, meditation, snorkling i den krystalklare lagune, hvor I kan være heldige både at spotte farverige fisk, revhajer, stingrays og havskildpadder. Eller tag på udflugt til områder med mantarays. I bør også slå vejen forbi vandsportscenteret, hvor I kan hoppe på paddleboard og se øen fra havsiden. Vandscooter, vandski, kajak, katamaransejlads er også på programmet mange steder. Og for børnene er der Kids Club og daglige aktiviteter.