Bliss Boutique Hotel, seychellerne

På den nordlige spids af øen Mahé ligger Bliss Boutique Hotel i en isoleret og fredfyldt krog med adgang hotellets egen lille strand. Beliggenheden er uovertruffen, og med kun 29 værelser er her indbegrebet af ro og afslappethed. Hotellet kombinerer kreolsk arkitektur og moderne indretning i en naturlig og rustik stil. Vælg mellem hyggelige værelser ved poolområdet eller de større suiter på seaside-siden, der alle har den smukkeste havudsigt.

 
 
Bliss Boutique Hotel har sin egen private strand

Bliss Boutique Hotel har sin egen private strand

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL BLISS BOUTIQUE HOTEL


UBERØRTE OMGIVELSER

Der er mange rosende ord at sige om Bliss Boutique Hotel, men især på ét punkt scorer hotellet topkarakter; beliggenhed, beliggenhed og så beliggenhed. Hotellet ligger helt ud til kysten ved Glacis og har sin egen lille private strand. Hotellet er opført i træ og naturmaterialer og minder egentligt lidt om et klassisk badehotel. Facaden er mærket af vind og vejr, og hotellet er opført ud fra filosofien ”less is more”. Alligevel er det både lækkert, stilfuldt og gennemført. Det hele blender smukt ind i naturen, og her er ikke en masse features og fancy dikkedarer, som du alligevel ikke får brug for. Det handler om at nyde omgivelserne, stranden og hinanden.


BARFODSRESTAURANT MED HAVUDSIGT

Alle måltider på Bliss Boutique Hotel kan indtages med fødderne i sandet i restauranten BAREFOOT, hvor blødt og fint sand er spredt ud mellem de hyggelige træmøbler. Her er hyggeligt, og restauranten er lavet som en panoramaterrasse med havudsigt. Hver aften er der Happy Hour i BAREFOOT, og du kan nyde en kølig drink til en af Seychellernes smukkeste solnedgange. Kokkene tryller forskellige kreolske specialiteter frem til aftensmaden. En oplevelse, som du ikke må gå glip af!


IDEEL AFSLUTNING PÅ ØHOPPET

Bliss Boutique Hotel ligger blot 30 minutters kørsel fra den internationale lufthavn og er derfor et helt ideelt sted at starte eller afslutte din ferie på Seychellerne, hvis du vælger et øhop. Hvis du hverken vil skifte ø eller hotel undervejs, så er Bliss Boutique Hotel også en oplagt base. Du kan vandre og udforske smukke nationalparker, kilometervis af strande eller besøge den lokale romfabrik, hvor du finder den ikoniske Takamaka Rum i forskellige udgaver.


RUMMELIGE VÆRELSER FOR PAR OG FAMILIER

Alle værelser på Bliss Boutique Hotel er forskellige i både størrelse, placering og indretning. De fleste værelser ligger ud til swimmingpoolen i et roligt område mellem tropisk vegetation, mens enkelte værelser og suiter ligger i hovedbygningen helt ud til stranden. På Seychellerne skal familier ofte lede længe efter familieværelser med tilstrækkelig plads, men det er der taget højde for på Bliss Boutique Hotel. Her er værelser med plads til 4-6 personer. Til familier på mere end fire personer anbefaler vi hotellets store Seaside Suite, som er 120 m2 og med sin placering på første parket har den suverænt bedste udsigt på hele hotellet.

 
 

FRA 13.300 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 7 nætter inkl. morgenmad og transfer t/r. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne.

 
 

 

BILLEDER